Overskriften for dette års budget er en bæredygtig fremtid for Thisted Kommune.
Penge til LUF igen i år
For landsbyerne er det særligt relevant at vide, at politikerne igen i år har afsat 500.000 kroner til Lokalområdernes Udviklingsfond (LUF). Det er midler, som byerne i Thy kan søge til mindre lokale udviklingsprojekter.
Du kan læse mere om LUF her:
Link til info om LUF
Penge til udvikling af bymidter
Derudover har politikerne bag budgetaftalen afsat penge til fornyelse af bymidter, der blandt andet skal give mulighed for at se på omdannelsen af Thisted Havn fra en erhvervshavn til andre formål.
I 2025 er der afsat 5 millioner kroner, mens der er afsat 1,8 millioner kroner i 2026 og 2027.
I vil løbende blive opdateret om, hvorvidt det er penge, jeres byer kan få andel i - og i så fald hvordan.
Penge til Byklyngen Hurup
Sidst men ikke mindst er der afsat 750.000 kroner til Byklyngen Hurup i 2025-2028, som er forudsat medfinansiering af eksterne fondsmidler.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om budgettet her:
Link til nyhed om budget