OM OS

Thy til Fælles - Et netværk for alle lokalsamfund i Thy

Thy til fælles er sat i verden for at skabe en tæt forbindelse mellem lokalområderne og styrke samarbejdet med kommunen. 

Netværket er et virtuelt og fysisk mødested, hvor vidensdeling ressource-udveksling og inspiration er i centrum. Her kan ideer spire, og initiativer tage form.  

Thy til fælles er hjertet af vores fælles engagement og samarbejde i at udvikle en stærk fremtid for Thy.

Medlemmer

Thy til fælles er lokalsamfundenes netværk. Derfor skal medlemmerne: 

  1. Være etableret i en borgerforening.
  2. Varetage den generelle udvikling i byen gennem et bredt funderet mandat.

Værdi

For lokalsamfundene skal Thy til fælles være en ressource fuld af skræddersyet information, der adresserer netop de udfordringer og muligheder, som hver by står overfor. Det er en værktøjskasse af metoder og fremgangsmåder til lokal udvikling.  
 
For kommunen er det en direkte forbindelse til hjertet af hver by i Thy. Her kan kommunen kommunikere målrettet til repræsentanter for et specifikt lokalområde, mens netværket ligeledes kan skabe fundament for strategisk landsbyudvikling i kommuneplanlægningen med udgangspunkt i repræsentanternes perspektiver. 

Konkrete målsætninger

  • Alle byer i Thy skal udnævne en ambassadør i deres respektive borgerforeninger, der kan være byens repræsentant i Thy til fælles. 
  • Der skal holdes to stormøder om året, hvor vi mødes om relevante emner og laver sparring lokalsamfundene imellem.  
  • Mængden og kvaliteten af de ansøgninger, der bliver sendt til fonde og Thisted Kommune til lokale udviklingsprojekter, øges. 
  • Lokalsamfundene i Thy etablerer et stærkt samarbejde med hinanden, hvor der arbejdes for at løfte både landsbyerne og Thy som helhed.  
  • Samarbejdet mellem landsbyerne og forvaltningen i Thisted Kommune styrkes.   

Mangler vi din by på listen?

Kontakt

For henvendelser om hjemmesiden:

Skriv til os

For henvendelser om udviklingsprojekter:

Find din fagperson

Inspiration