Landsbyerne er vores egne. Skal der ske udvikling, må vi selv skubbe til den. Vil vi have bedre sammenhængskraft og fællesskab, må vi sætte os sammen og finde de bedste løsninger.
Det er tanken bag Klitmøller Byplansråd. Men hvad er et byplansråd, tænker du måske?
Byplansrådet kort fortalt
Byplansrådet er en masse forskellige små arbejdsgrupper i Klitmøller, der arbejder for at styrke, forbedre og realisere idéer og projekter i Klitmøller.
De gør det ganske frivilligt med det klare mål at gøre Klitmøller til et endnu bedre sted at bo, leve og besøge.
Det fortæller Mai Hoegfeldt Knudsen, der er medlem af Klitmøller- Borger og Erhvervsforening og facilitator for Byplansrådet.
- Det kan faktisk siges så kort, at Byplansrådet er byen, der selv tager styringen på udviklingen. Det er drevet ud fra engagement og lysten til at gøre en forskel, og alle kan deltage i en eksisterende arbejdsgruppe – eller skabe en ny. Hvis man vil være med til at arbejde for et projekt, der er i fællesskabets interesse, så kører man bare, fortæller hun.
Der er altså hverken valg eller afstemninger. Grupperne er organiske, og man kan træde ind og ud af dem, som man har lyst til.
Trafik, mødesteder og plads til byens børn
Der er for eksempel en arbejdsgruppe, der arbejder med udendørs mødesteder. Der er en gruppe, der arbejder for at få skabt et kultur- og medborgerhus. Der er også en gruppe, der ser på mulighederne for at skabe bopælspligt i dele af byen. En gruppe, der arbejder med rammerne for skole og daginstitution, mens der er en anden, der ser på løsninger på trafikudfordringerne.
Arbejdet i Byplansrådet er meget bredt, og man behøver ikke at have særlige kompetencer for at deltage. Gejsten og interessen for et emne er mere end rigeligt.
- Jeg synes, det er fedt, at det er ude på så mange hænder. Der er så mange ressourcer i byen, der kommer i spil. Hvis du vælger at sige, at du gerne vil give byens børn en ny
legeplads, så er du meget velkommen i gruppen. Det er en meget demokratisk tilgang til byudvikling, siger Mai Hoegfeldt Knudsen.
Hun pointerer desuden, at borger- og erhvervsforeningen i Klitmøller slet ikke ville have ressourcen til at løfte det arbejde, som Byplansrådet gør.
Stærkt fundament
Men hvad styrer arbejdet i Byplansrådet? Arbejdsgrupperne og indholdet i dem er langt fra grebet ud af den blå luft.
Forud for arbejdet i grupperne har der været et stort arbejde med at udarbejde Helhedsplanen fra 2016 – og efterfølgende den Opdaterede Helhedsplan fra 2022, som beskriver, hvad flertallet ønsker for Klitmøller inden for forskellige emner.
Den Opdaterede Helhedsplan er altså den overordnede opskrift på arbejdet i Byplansrådet, men der en masse plads til, at folk selv kan putte sit eget krydderi i.
- Det her er en måde at undgå, at den Opdaterede Helhedsplan bare kommer til at ligge i en skrivebordsskuffe. Nu er der en plan – men hvordan får vi det til at leve? Det kan arbejdsgrupperne sikre, og det er simpelthen så godt at se, siger Mai Hoegfeldt Knudsen.
Byen med det store engagement
Byplansrådet er en ret unik ting, som langt fra kan lade sig gøre i alle bysamfund, men Klitmøller er en engageret by.
- Der er ikke nogen, der er ligeglade. Det er en god styrke. Det er det, byen er vokset på, og sådan har det været i mange år. Det er helt vildt, hvad folk har siddet med af ressourcer, og hvad de har fået til at ske.
Men engagementet betyder også, at der til tider er stor debat om, hvad der sker og skal ske i byen. Indtil videre har det dog ikke givet udfordringer for Byplansrådet.
- Det kan godt være, vi kommer til at støde ind i emner, hvor der så stor splittelse i byen, at vi er nødt til at have det op på et større møde, hvor hele byen kan mødes og drøfte det. Men det ser vi ikke som et problem. Det gør vi gerne. Det er jo bare godt, der er så stærke holdninger
til byen. Klitmøller betyder noget for os, og det er et rigtig stærkt udgangspunkt for vores arbejde, siger Mai Hoegfeldt Knudsen.